Nyt fra Storvorde


Christian:

Chrstian er ved bladets deadline netop blevet 8 mdr. gammel, og han bliver stadigt mere og mere fræk for hver dag der går.
For nylig fandt han endelig ud af at ”vende strømmen i generatoren”, så han også kunne kravle fremad – så nu har vi været huset rundt for at fjerne de sidste ting i børnevenlig ta’-højde. For som andre har vidst længe – når først det går fremad, så går det stærkt.
Christian kom i dagpleje fra starten af januar, da Susanne begyndte på arbejde igen. Christian er glad for at komme der, og de kommer både i legestue og til gymnastik.

Badeværelse:

En søndag morgen, hvor vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle få dagen til at gå med, begyndte vi at rive vores gæstebadeværelse ned. Forstået på den måde, at der på væggene var træpaneler, der ville gøre sig i et sommerhus, men ikke på vores toilet. Skillevæggen til bruserummet var et tyndt træskelet beklædt med samme paneler, så hele væggen røg med ud.
Så stod vi der med et totalt ribbet rum, kun selve wc’et stod tilbage. Så nu skulle vi bare have lavet et nyt badeværelse. For at springe de mange detajler over, byggede vi en ny brusekabine, samt en hylde/reolvæg op i multiplader, nyt linoleum på gulvet, glasvæv på væggene og maling til det hele.
3 weekend’s senere var vi færdige – og resultatet er vi selv ganske godt tilfredse med. Så nu kan vores gæster sidder og nyde vores gør-det-selv arbejde, når de sidder lidt for sig selv.



Bryllup:

Vi er blevet inviteret til bryllup – det sker jo fra tid til anden – men dette bryllup er lidt specielt, idet Susannes mor, Ingelise, skal giftes den 20. marts. Hverken Susanne eller Susannes lillesøster skal dog agere brudepiger. Til gengæld udvides børneflokken, i det brudgommen Villy også har 2 voksne børn – faktisk har Susanne gået i paralelklasse med Villy’s ældste, Daniel – Så kom ikke og sig, at det ikke er en lille verden vi lever i.

Susanne & Bo


Retur til menu.

Op ] Bitten ] Bibi juni ] Stafetten Dorte ] [ Nyt Storvorde ] Bruhn Pressemeddelelse ] Rene ord for pengene ] Vraa ] Wagner ] BMX ] bosep ]