Stafetten fra Skovsneglene.

Her får I så lige lidt at vide om hvad vi her i familien Ezra har bedrevet i den seneste tid.

Hvis vi går tilbage til sidste sommer og starter derfra, så skete der det at vi endnu engang udvidede vores familie. Denne gang dog ikke med et barn ( vi mener at vi i den henseende har gjort hvad der med rette kan forventes af os! ) Næ vi trådte sandelig ind i hesteejernes rækker. Vi anskaffede os den dejligste brune ponyvallak ( hanhest ), som tænkes kan. Hele familien er glade for heste og både Katja og Robin har gået til ridning i Vrå, så vi mente nok at vi vidste hvad vi gik ind til. Det gik også fint i starten, alle nød samværet med og rideturene på dyret. Men efterhånden som dagene blev kortere og Mottis arbejde samtidigt gjorde at han tit ikke var hjemme mere end et par gange om ugen, blev hesten mere og mere overladt til Rikke. Så nu har vi besluttet os for at sælge hesten. Så må vi se når børnene bliver større om interessen stadig er der, så tages sagen evt. op igen. Nok om hest.

I efteråret indtraf så nok en stor begivenhed. D. 12 okt., for nu at være helt nøjagtig, traf jeg den enormt svære beslutning at jeg ville HOLDE OP MED AT RYGE !!!

Og hvad mere er , jeg gjorde det sørme også ! Ikke uden kamp, gråd og tænders gnidsel, men jeg gjorde det. Og så vil jeg forresten godt benytte lejligheden til at takke min omgangskreds for at de holdt mig ud, ikke sendte mig til Sibirien på en enkeltbillet, eller opfordrede mig til at begynde at ryge igen! Ikke mindst Eva har noget af æren for at det gik, ved til hver en tid at være villig til at lægge øre til mine jammerklager, eller fortælle mig hvor dygtig jeg var, når jeg havde brug for

at høre det. Hun sadlede også gerne op og tog på ridetur sammen med mig på vores søde små ponyer, og så gik den dag. Tine må også lige nævnes , som værende den allerflinkeste til at komme med nærgående bemærkninger om min rygning , om hvor hurtigt jeg blev forpustet over ingenting og hvordan alt skidt efter al sandsynlighed skyldtes røgen. Så tak alle.

Motti ventede, så og observerede et par måneder, og da han så mente at tiden var inde traf han sandelig den samme svære beslutning. Han HOLDT OGSÅ OP !!! Det gik vist lidt nemmere for ham, for bortset fra at jeg en enkelt gang, i bogstaveligste forstand, måtte sidde på ham, for at forhindre ham i at smutte på tanken efter smøger, og bortset fra at man i de første uger aldrig så ham uden en plastic cigaret i munden ( se billede.! ) , så var der ikke så voldsomme humørudsving at mærke. I hvert fald holdt både porcelæn og ægteskab til det, så nu kan vi prale af at være en røgfri familie. PRAL – PRAL. ( Se ovenstående ) .

Af andre nyheder kan nævnes, at da vores gamle Nissan ikke mentes uden videre at kunne klare et syn, blev den skiftet ud med en noget nyere og temmelig meget pænere Toyota Carina . Det bytte er vi vældig godt tilfredse med, ikke mindst ungerne der nu har betydeligt mere plads bagi bilen. Den kører nu også bedre, forskellen er vel nærmest som mellem et æsel og en fuldblodshest!

Når vi ikke lige rider, er i gang med ikke at ryge eller er ude at køre i vores drømmedyt, så går tiden med følgende: Motti arbejder, arbejder og arbejder. Hvis han ikke er på Sjælland, er han nok på Fyn eller i Sønderjylland eller et eller andet sted hvor han så må overnatte, så nogle uger ser vi ham kun en enkelt aften. Til gengæld har han så indimellem nogle fridage i forbindelse med en weekend og så prøver vi at nå alt det vi gerne vil.

Katja går i børnehaveklasse hver dag fra 8-11.30 og er glad for det. Hun lærer en masse, nye sange, bogstaver, lege osv. Det er lige noget for hende.

Robin er begyndt i børnehave, efter at have været "hjemmegående" i et år. Det er simpelthen en pragtfuld børnehave, med personale som virkelig interesserer sig for og gør noget sammen med børnene. Robin, som ellers ikke er så vild med forandringer, fremmede mennesker og andre af livets ubehageligheder, havde ikke været der mere end en uge, da det hed "min børnehave" , " min Ingelise" og "min Ebba" (pædagoger).

Mia er blevet 1 ½ år og er en krudtugle af den anden verden. Hun skal jo skynde sig for at følge med de to store. Så det gør hun. Hun har også skyndt sig at blive stor. Skønt lille fra fødslen, hun vejede kun 2600g, havde hun allerede i 5-mdrs. alderen taget på så hun var "alderssvarende"

Hun har en deltids dagplejeplads som hun benytter nogle dage om ugen..

Moren går derhjemme og trækker i trådene, så alle husker det de skal på de rigtige tidspunkter. I april begynder jeg dog at arbejde igen, efter endt orlov, og så må enhver passe sig selv og sine aftaler!

Lige nu går vi og glæder os til familiebesøg fra Israel midt i marts. Da kommer Mottis mor og hans storebror med kone og to børn. Vi får det nok lidt trangt i vores 100 kvm. hus, men det bliver garanteret smadderhyggeligt.

Det var så nyhederne herfra os . Og nu til vejret………

FORÅRET ER PÅ VEJ.!!

Vi håber at alle har det godt. Mange hilsner fra os til jer.

KATJA, ROBIN, MIA, MOTTI OG DORTE.