Da jeg har fået brev om, at jeg ”vundet” stafetten, vil jeg fatte pennen og
skrive lidt om det forløbne år, hvor mit arbejde har fyldt (alt for) meget og taget
næsten al min energi.
1.april sidste år ophørte mit job gennem 10 år på grund af omstrukturering i kommunens
hjemmepleje. Efter måneders usikkerhed om, hvad fremtiden ville bringe, fik jeg så 2
arbejdspladser. 20 timer ugentlig i et nyt dagcenter for senil demente og 17 timer i
terapien på plejehjemmet i Humlum.
Det sidste indebar, at jeg skulle lede 2 ældreklubber, den ene på Venø. Desuden skulle
jeg besøge de beskyttede boliger ved plejehjemmet og enkelte i deres hjem ude i byen og
ellers være mest muligt i terapien.
I starten skiftede jeg arbejdsplads midt på dagen. Det var utroligt stressende. Efter en
tid blev det lavet om til hver anden dag hvert sted. Knapt så stressende, men uden
sammenhæng i dagene det enkelte sted.
Fra 1.april i år blev jeg så tilbudt fuld tid i dagcenteret for senil demente i ”Lærkehuset”,
som har til huse i en almindelig villa med have. Arbejdet er meget afvekslende, da vi
foruden at lave aktiviteter med brugerne og give dem gode oplevelser og holde kontakt til
de pårørende også bager, passer høns og undulater samt holder hus og have.
Ved årsskiftet rundede jeg, som de fleste véd, et meget skarpt hjørne, og er nu udstyret med et ”efterlønsbevis” som gør, at jeg kan gå på efterløn når jeg synes, også selvom jeg skulle blive syg. Det er jo betryggende.
Egon og jeg er lige kommet hjem fra en lille uges dejlig ferie i den norske skærgård,
i Synnøve og Torfinn’s sommerhus. Synnøve og jeg fandt ud af at det i år er 50 år
siden, at vi begyndte at skrive sammen.
Egon og Torfinn sejlede ud og satte garn, og fangede nogle store torsk, tunger, sej,
rødspætter og en lange. De fisk vi ikke spiste deroppe, blev frosset ned og dem fik vi
med hjem.
Ellers går det her i sus og dus næsten hver weekend. Det lader til, at alle Egons og
mine venner og naboer, enten holder runde fødselsdage eller gifter sig i år.
”Madsen”, min forkælede kat, er ikke vild med at være så meget ene, så jeg
er mere end velkommen, når jeg kommer hjem.
Jeg håber, at alle i familien har det godt, og glæder mig til at være sammen med jer til FamilieCamping.
Mange hilsner til både store og små fra Bitten.