En historie fra det virkelige liv.

Der var engang , da det at komme fra Vraa  til sommerhuset Montana i Løkken var noget , som på mange måder skulle planlægges.  ”Rejsen” foregik stort set altid på cykel og alle fornødenheder skulle derfor nøje udvælges, pakkes og fordeles på cyklernes bagagebærer, styr og hvor der ellers kunne bindes noget fast. Glemte man noget, var det bare ærgeligt.  En tidlig forårslørdag  over middag, vi skulle jo lige have fri fra arbejde først, mødte undertegnede og Erik op i Nygade 23a med nypumpede cykler. Vi var forventningsfulde og ivrige, nu skulle vi i sommerhuset med damerne !. Godt nok var jeg i min iver efter at  gøre et godt indtryk kommet til at love at male Montana, men hvad  -  Erik skulle jo også hjælpe til med arbejdet, han vidste det bare ikke endnu. Potter og  pander , pølse og brød, kaffe og kander, alt hvad  Lilly (svigermor turde vi ikke kalde hende endnu) mente vi havde brug for, blev fordelt på cyklerne, Eriks og min altså. Afsted gik det så til sommerlandet og  Montana.  Lilly var privilegeret, hun blev kørt i bil  -  lastbil.

Eyvind tog ofte en tur via Løkken til Tranum, for at hente et læs rald (grus) . han stoppede  så nede på stranden udfor klitstien op til Montana  og satte fruen af.  Da alle efterhånden var nået frem til det eftertragtede mål, svedige, sultne og tørstige skulle det gøre godt med  en kop kaffe og en pølsemad. Efter at have rumsteret i køkkenet en stund,  bød Lilly så på friskbrygget kaffe med tilbehør   -  herligt. Bænket omkring bordet under den kønne petroleumslampe blev maden budt rundt og kaffen skænket op. Aldrig  -  aldrig havde jeg smagt noget lignende!  Jeg nippede til kaffen igen og undrede mig. Jeg kiggede over til Erik, som var en inkarneret kaffedrikker, han så meget mærkelig ud. Ingen turde sige noget, men vi skævede til Lilly, som lige havde sat sin kop, hvorefter hun skyndsomt  forsvandt ud i køkkenet igen. Da hun igen kom ind i stuen, var det med et ansigtsudtryk som er aldeles ubeskriveligt.  I den ene hånd holdt hun ”Madam blå” (kaffekanden) og i den anden  -  en spegepølse, som ikke var blevet fjernet fra kanden  inden Lilly begyndte  kaffebrygningen. Spegepølsen var lagt i kanden inden afrejsen fra Vraa.

Se dette var en rigtig pølsesnak og det er ganske vist.

P.S.  Kirsten og Bitten blev aldrig rigtig storforbrugere af cykelture.                

W.N.

Retur til menu.