Jakobs skjorte

Vi startede i rigtig god tid, med at købe en smoking i februar. Det gjorde vi i en forretning i København, hvor Jakobs firma får rabat, og Kronprinsen køber sine habitter, så det skulle jo være et godt sted. Vi gik ind og fortalte hvornår vi skulle giftes. Det syntes de godt nok var i god tid, vi kunne komme tilbage i marts, for så havde de deres egen systue. Så skulle der være styr på det. Vi fandt ud af at Jakob faktisk passede en af deres smoking modeller, når blot det var i en slimline model. Det tog ikke så lang tid. Næste opgave var en skjorte, det skulle være en rigtig smokingskjorte, som var noget specielt, så den skulle være rigtig god. Det fortalte ikke lige hvorfor, men ville bestille den hjem. Han skulle også nok få strømper og butterfly, endda gratis, det var en gave. Det samme med manchetknapper, det var meget meget fint. De bestiller så denne skjorte, men efter lang tid kommer den, i en størrelse som var for stor, så hans butterfly hang helt nede på brystkassen. Han tog den med derind, prøvede den og viste dem at den ikke passede. De bestiller den i en størrelse mindre og der går så rigtig lang tid. Så kommer den endelig. Troede vi… Den var sendt fra Italien, men den var bare ikke kommet. En uge før brylluppet var vi så nede for at rykke for den. I butikken fortalte de, at hvis ikke den var kommet ville de skaffe en her i Danmark og afleverede den på Jakobs arbejde. De kom også med en skjorte i den rigtige størrelse, nu var alting så i orden. Troede vi… Da Jakob kommer hjem, opdager vi at det er en model ekstra lang. Når han strakte armen, nåede kanten af ærmet til hans negle. På kroppen nåede den helt ned på benene. Men den passede i halsen. 3 dage før brylluppet kører jeg til Frederiksberg, og spørger butikken om det er en dårlig joke. De pakker den ud i butikken, og efter arbejde får jeg den rigtige skjorte med hjem. Næste dag kl. 8 skulle vi flyve fra Kastrup, så det var i allersidste øjeblik. Vi var ellers startet i februar. Det var slet ikke sjovt. Jeg var så gal på dem, butikken lod som der intet var sket. Det gik jo. Vi fik den rigtige skjorte til tiden, mente de.

Det var en hård uge, fortæller Luise.