Tine i Paris

Hej Familie. Af Tine

Så er det igen tid til en opdatering fra Aalborg!

Siden sidst har Rasmus og jeg været en tur i Paris! Sidste sommer var vi jo på spareferie på Fanø så vi havde aftalt at vi ville på forårs-ferie i Paris i år!

Vi var af sted i Pinsen fra fredag til tirsdag og havde en rigtig god tur. Vi boede på et hotel lidt uden for byen så det blev til en del metro-ture, men det hører jo med til en Parisertur! Vi har begge været i Paris før, men vi var da lige rundt og så alle de ting man nu skal!!!

Den sidste dag gik vi lidt rundt og slog tiden ihjel inden vi skulle af sted mod lufthavnen da vi pludseligt bliver stoppet af et kinesisk ægtepar. De spørger om vi snakker engelsk og begynder så at forklare at de meget gerne vil have os til at hjælpe dem. De har lige været inde i Louis Vuitton og købt to nøgle holdere som de viser os. De forklarer at de kun må købe en hver men gerne vil have to mere med hjem, om vi vil købe dem til dem?!? Jeg er noget betænkelig men den kinesiske mand hiver 230 euro som de koster op af lommen og vi indvilliger i at gå ind og købe nøgleholderne for dem.

Nu er det ikke den slags butikker vi normalt handler i, og jeg tror heller ikke lige vi er i målgruppen så vi følte os lidt ved siden af os selv da vi trådte ind i butikken hvor der overalt stod stortklædte vagter og ekspedienter.

Vi kigger os lidt rundt og får øje på nøgleholderne i disken. Der kommer straks en ekspedient og Rasmus spiller rollen fint og spørger til de to slags nøgleholdere der er inden han bestiller de to stk. vi blev sendt ind efter. Så giver ekspedienten Rasmus et kort som han skal udfylde med navn og adresse. Han bliver så registreret i deres computer, og da hun har spurgt hvordan vi ønsker at betale bliver vi vist over til ”kassen”. Der sidder så to andre ekspedienter som tager imod penge. ”Vores” ekspedient giver ”penge-ekspedienten” nogle papirer og vi giver hende pengene. ”Vores” ekspedient får så en kvittering og viser os et andet sted hen i butikken hvor vi bliver bedt vente. Vi kan se at hun så går hen i ”udleveringen”! Ved at give ”udleverings-ekspedienten” kvitteringen fra ”penge-ekspedienten” får hun de to nøgleholdere udleveret og vi får dem og endnu en kvittering!!!

Uden for butikken kan vi ikke straks se kineseren, men han dukker straks op og går ind i en portåbning hvor vi giver ham hans nøgleholdere!!! Han åbner hurtigt posen og tager dem op, jeg fik lov til at beholde pose og kvitteringer som souvenir!!!

 

Op ] Mads i Albanien ] Nyt fra Lilly ] Nyt fra Morten ] [ Tine i Paris ] Luise med EasyJet ] Rubjerg Fyr ] Hjerl Hede ]