Luise fisk 2005

Kære familie, så er det igen blevet Familienyt tid! Skriver Luise.

Utroligt som tiden suser af sted. Her på Musvågevej er vi blevet flere i lejligheden… Hugo, Nemo, 2 sandsøstjerner og 4-5 snegle og eremitkrebs er flyttet ind… Vi har med andre ord fået saltvands akvarium!

Siden vi var i Australien har jeg ønsket mig et akvarium med søheste, men den slags er temmelig sarte så vi besluttede os for at prøve om vi kan holde liv i andre fisk først. Det gik ikke fantastisk i starten da vores ene klovnfisk Nemine besluttede sig for at prøve rutschebanen ned i bassinet under akvariet 3 gange og døde af det… Men Hugo vores algespisende ven og Nemo den anden klovnfisk trives fint.

Vi havde lidt opstartsvanskeligheder, da man til sådan et akvarium skal have 10kg sand i bunden og en tilsvarende mængde salt i vandet – ud over de levende sten… Men heldigvis kom mine søstre herover til ridestævne så vi kunne få et lift med det vores cykler ikke kunne klare. Det er godt at have en stor familie!

Næste skridt er at udvide beholdningen med en ny Nemine, et par andre farverige fisk, måske et par dannebrogs rejer og nogle røde eller blå søstjerner! Det er nemlig det gode ved et saltvandsakvarium – fiskene er rigtig sjove og meget farverige.

Da jeg var så smart at bestille tid i Rikkes kalender i rigtig god tid, fik vi i forrige weekend besøg af hende og mor og far! Rikke kom torsdag aften efter en hård arbejdsdag og en temmelig lang togtur… Fredag gik med powershopping, et gigantisk stykke lagkage på La Glace, kanalrundfart (hvor Rikke fik tørret hendes våde sko på radiatoren) aftensmad på Vesterbro og som prikken over I’et så vi Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Da vi kom hjem var mor og far lige ankommet.

Lørdag hyggede vi, satte anden i ovnen (Mortens and var nemlig blevet en smule forsinket i år) og tog ind i Tivoli til julemarked. I tivolis nye koncertsal så vi nordens største saltvands akvarium, det var 30m langt og 3m højt! En smule større end vores…

Søndag kom kusine Henriette til brunch inden far og mor tog Rikke med hjem.

Vi håber på at se Jer alle til mormor / farmor / oldemors og Bittens fødselsdag!

Knus fra Jakob og Luise

 

 

Op ] Stamtræ ] Mads på Grønland ] [ Luise fisk 2005 ] Joakim Fodbold ] Thorben MC ]