|
Familie hytte tur 2003
Glimt fra den hyggelige hyttetur:
Vi startede fredag aften med at det regnede. Det gjorde det vist også sidste år ? Og det var blevet lidt senere end jeg lige regnede med, så Hanne og Thorben var allerede ankommet, da Hanne skulle klæde om og videre til Aalborg. Udlejeren var punkteret, og derfor også forsinket med nøglen. Men da disse små forhindringer var overvundet, gik vi igang med at tænde op i pejsen, og finde sovepladser. Senere kom Michael og Laila, og Betty og Birgitte, som lige skulle have fri først. Aftensmaden var hotdogs, som blev indtaget foran ildens knitren. Også familien Gade nåede fuldtallige frem, hen over weekenden. Lørdag var der gåtur i omegnen, Betty var ved lægen efter besøg med et stykke pigtråd. Besøg af Mads og Liva, samt familien fra Storvorde. Skoven var ideelt til hulebygning og leg. Aftensmaden var gør-det-selv folie-bakke-mad. Alt fra kartofler og kød til grønsager og pølser blev placeret i en foliebakke, og sat tilrette i gløderne fra bålet. Om aftenen blev der udvekslet erfaringer omkring mobiltelefoner, sms og billeder til hinanden. Vindueskarmen var på et tidspunkt dækket af 8-10 mobilos, da dækningen indenfor ikke var den allerbedste. Søndag oprydning, rengøring og afsked. |
|
|