Juni nr. 2010.
HVAD SIGER MAN....
når en veninde ringer og siger, at hun tænker på at lave en guidet tur
til Rom for et par stykker eller 4??
Ja, - nemlig..... DEN DAG KAN JEG GODT!
Hun har en datter, der er italiensk gift og har selv været i Rom flere
gange, men mangler lige at se.....
Så torsdag før pinse lettede vi 4 mod Kbh. for at skifte til den næste
maskine til Rom. Da vi allerede var i Rom til middag - og straks blev
hentet af en venlig herre i en fin bil - nåede vi allerede en lille
forsmag på, hvad Rom kunne byde på om eftermiddagen og aftenen.
Vi boede i det gamle arbejderkvarter Trastevere - som jeg godt kan
anbefale. Ligesom Latinerkvarteret i Paris er det meget autentisk. Her er
alt, hvad du behøver - lige fra butikker til parker og Botanisk Have,
samtlige indkøbsmuligheder med en superhyggelig caféstemning, hvor
folk hilser på dig, når du går forbi. Her er alt stille og roligt
i ganske små gader - og om søndagen et gigantisk marked, der helt ærligt
ingen ende tager.
På den anden side af Tiberen er man lidt mere selvhøjtidelige. Her
findes de store tilløbsstykker som f.eks. Peterskirken - helt
fantastisk spændende - og Colosseum, Den Spanske Trappe og meget, meget
mere selvfølgelig. Der er ubeskriveligt meget, der MÅ ses. Vores chauffør
mente at 5 dage var helt utilstrækkelig - mindst 10 dage måtte man
bruge. Han har sikkert ret. Men de 5 var fantastiske.
Vi var alligevel noget mætte at de mange indtryk, da vi mandag
middag vendte næsen hjemad igen. Vi kunne sagtens bruge flere ferier der,
men der er også så mange andre steder, der lige skal ses.....
Knus fra Eva
Taksten til de første 3 bill er: Indgangen til Collosseum er
kollosal...det har virkeligt været imponerende i de tider og den lange
ventetid for at komme ind i "teatret" var tiden værd. Det er
ikke voldsomt godt bevareet, men man kan sagtens føle stemningen endnu, -
og næsten høre menneske og dyrelyde!!
ad 27 og 28: Inde midt i Rom findes
mange udgravninger fra tidligere tiders by. Denne udgravning er blevet
kattenes paradis. Hertil kommer herreløse katte, og de bliver - efter
neutralisering og vacc. - sat herned, hvor de jævnligt bliver tilset at
dyrlæge og fodret til deres dages ende. Så vidt vi så, levede de
fredeligt og rart med hinanden, og så godt ud.
Stort knus fra Eva