Tilbageblik

FamilieNyt bliver 2 år

For næsten 2 år siden, ved en familiefest et sted i Damsgaard-klanen, fremkom det udtryk, som vi alle så ofte har enten selv brugt eller hørt, når talen er kommet på en begivenhed eller en person i familien: "Det vidste jeg da ikke, hvornår er det sket ?"

Det var tydeligt, at Damsgaard-klanen er blevet spredt så meget rundt i landet, at mange episoder, historier og andre gode rygter ikke når hele vejen rundt.

Ofte har årets familiecamping været den eneste ramme om udvekslingen af historier – hvad laver vi nu – hvad er der sket siden sidst – hvem er nu gravid og den slags.

Pludselig opstod ideen – vi må lave en slags familieavis, der kan indsamle og udsende alle familiens nyheder og historier

Ideer, muligheder og oplæg til layout mv. røg gennem fax og telefon indtil den første udgave så dagens lys i april ’97.

2 hele årgange senere kan vi nu gøre den første beskedne status. Det er blevet til 38 indlæg, herunder bl.a.:

Eva har smidt børnene ud for at strikke (på seminariet)
Tine er flyttet til Aalborg og startet på universitetet
Mads har spillet tennis mod Kronprinsen – men tabte
Bo har skiftet arbejde, og har sammen med Susanne købt hus og fået en dreng
Gitte blev lukket ude i vinterfrosten, samt har med Ole fået en datter efter 3 drenge på stribe
Luise har rapporteret fra det store udland
Bibi og Henrik har endevendt deres nye hus, fået en hund mere og siden en søn
Dorte og Motti har fået en datter og har nu 2 piger og 1 dreng.
Michael og Laila har medvirket i optagelserne til en film.
Morten & Mette har fået endnu en datter, og huset kalder sig nu 4M (gæt hvorfor)
Tommy & Charlotte fik endnu en dreng, byggede legehus i papkasser, samt byggede det halve af huset omStafetten fra Thorben & Hanne, Bibi & Henrik, Michael & Laila, Morten & Mette, Gitte & Ole…og andre står for tur

Hertil har FamilieNyt kunne bringe optryk af farvebilleder fra både familiecamping 2 år i træk, samt hvad der ellers har været sendt ind.

Lad det samtidig være en opfordring til alle – send endelig billeder med, de kommer retur sammen med den færdige avis

Efter 2 år på redaktionens førsteplads har Tine denne gang trukket sig et halvt skridt tilbage grundet universitets manglende forståelse for FamilieNyt’s deadline. Men Tine vender helt sikkert stærkt tilbage.

Retur til menu.

Op ] Vinkel køkken ] Legehus ] [ Tilbageblik ] Mads & Kronprinsen ] Gitte i kulden ] Morten & mette har stafetten. ] Kort nyt fra familien. ]