Kl. er 1630 og jeg står i Tirana international airport og ser mig omkring efter et wc, det burde være til at finde for terminalen er mindre end Sindal lufthavn, jeg ser et skilt og går ind på toilettet eller det det burde være et toilet, muggen driver ned af væggen og der er hul i muren direkte ud til hovedvejen. Nu får jeg en fornemmelse af hvad der venter mig i Albanien de næste 3 uger, børn uden sko i laset tøj der tigger penge og mad, mennesker der bor i små hullede telte med deres familie, alt sammen i et stort svineri af affald, byen er i bogstaveligste forstand en levende losseplads hvor mennesker og dyr lever under samme vilkår.

2 uger tidligere har udenrigsministeriet sammen med forsvarsministeriet besluttet at et dansk minerydnings dykker team skal sendes til Albanien for at finde og desarmere fly bomber i forbindelse med uddybningen af Albaniens største industri havn Durres. En dansk entreprenør har fundet 2 Italienske bomber fra 2 verdenskrig og vil gerne sikre sig mod nye ubehagelige overraskelser. Rent arbejdsmæssigt er der ikke den store forskel på Albanien og Danmark, det vil sige ingen sigt i vandet specielt ikke i Durres havn hvor vi dykker efter alt der er større end en cykel, uden for haven i sejlrenden leder vi efter fly bomber.

Jeg forventede at den største spænding ville være selve dykker arbejdet, men faktisk var transporten fra

hotel til arbejde og retur den mest nervepirrende, man kan godt sige at deres køre kultur bestemt er anderledes end vores, kør hvor du vil og hvordan du har lyst, brug hornet flittigt og vær ikke bange. Efter 2 uger finder vi en fly bombe på 110 kg som bliver overdraget til de Albanske myndigheder, udover det findes meget andet skrammel som bliver bjærget så uddybningen kan fortsætte.

Det skal siges at der er nogle mennesker i Albanien der har penge hvis man skal dømme efter de store Mercedes biler som kører rundt på veje hvor bæltekøretøjer burde være, vagter med automat våben står på tage af hoteller hvor mafiaen holder til, og der mangler der ikke noget. I Durres by bygges hotel efter hotel i et stort virvar af affald og byggerod, fuldstændig uden struktur og styring, man prøver på at kopiere lande som Spanien og Italien og regner med mange turister men der er lang vej endnu. Anarki, kaos og korruption har præget landet siden diktaturet faldt i 98, men om 5-10 år er meget anderledes dernede håber jeg for dem.

Alt i alt en fin tur til syden, der trods alt skaber en bedre forståelse for vores høje skattetryk her hjemme, jeg vil i hvert tilfælde ikke bytte med dem.

Hilsen Mads.